Vi er utrolig stolte af at kunne ønske formand for Sim Uu, Freddie Larsen stort tillykke med Kukkiwon 8. dan. Freddie Larsen har i weekenden været til graduering i Korea. Den teoretiske del er bestået, mens der først gives besked om den praktiske del, som han naturligvis også gennemførte, i august.
Der er strammet meget op hos Kukkiwon, og graduering foregår med video, som flere skal ind og godkende, for at undgå politik. Vi er dog ikke i tvivl om at grandmaster Freddie står med certifikatet i hænderne, om et par måneder. Stort tillykke. Vi er stolte af dig. På billedet ses Kukkiwon president Oh Hyun Deuk lykønske Freddie med gennemførelsen.