Nytårshilsen 2020

Nytårshilsen 2020

Kære Sim Uu Medlemmer

Så rinder et meget specielt 2020 snart ud. Det har været et år med mange specielle udfordringer og forhindringer, der selvfølgelig har haft de fordele, at vi har kunnet hellige os familien og vores nærmeste, da vi generelt har været forhindret i at mødes på tværs og derfor også har måtte aflyse hovedparten af de planlagte aktiviteter. Men vi har dog fået afholdt et par arrangementer inden 1. nedlukning og nåede også at gennemføre en Dangraduering inden 2. nedlukning. Gennemførelsen af Dangradueringen i en Coronatid fungerede dog perfekt og alle overholdt flot restriktionerne.

Med de mange aflysninger er tiden derfor blevet brugt på, at få det nye år planlagt fuld af aktiviteter, som kan gennemføres straks, der bliver lukket op for det igen.

I punktform ser 2021 således ud:

  • Gennemførelse af Dangradueringskursus 2-2020, hvis muligt allerede 3. eller 4. weekend i det nye år.
  • 08/09-01-2021       Danfortrænersamling 2. weekend i det nye år.
  • 09-01-2021            7.–9.  Dan Masterkursus  2. weekend i det nye år.
  • 28-02-2021            Instruktørkursus A og Generalforsamling i Fredericia
  • 01/02-04-21           4.–9. Dan Masterkursus på Bosei
  • 01/02-04-21           1.–3. Dan Sim Uu kursus på Bosei
  • 02-05- 2021            Instruktørkursus B i Esbjerg
  • 04/06-06-2021        Instruktørkursus 1-2021 Dangraduering på Bosei
  • 26-09-2021             Instruktørkursus C på Bosei
  •   06-11-2021             Instruktørkursus D/Julefrokost på Bosei
  • 03/05-12-2021        Instruktørkursus 2-2021 Dangraduering på Bosei

Vi er helt klar til at gennemføre alle aktiviteter, også selvom det bliver under Corona tilpassede forhold. I 2020 har vi været nødt til at tilpasse efter mulighederne, men har til nu haft de bedste og videste muligheder både på Bosei og de øvrige steder, vi benytter. De har alle bekræftet, at de også i 2021 vil yde os de bedst tænkelige muligheder for at gennemføre arrangementerne.

Vi vil løbende sende indbydelser ud, og blot rykke dem fremad i kalenderen til først mulige gennemførelse, hvis restriktioner fortsat nødvendiggør det. Således er de tilmeldte til Dangradueringskursus 2-2020 fortsat tilmeldt, og afventer blot gennemførelsen.

Indbydelserne til aktiviteterne i 2. weekend er sendt ud og indbydelsen til den 28-02-2021 sendes ud først i det nye år.

Nye tiltag:

På 4. – 9. dan mestertræning de første to dage i påsken, vil vores stormester undervise i kontakt kamp med beskyttelses udstyr. På 1.–3. Dan kurset vil udvalgte stormestre undervise i Sim Uu teknik.

Vi glæder os over de mange tilmeldinger til arrangementerne i år, jeres fortsat flotte opbakning, trods Corona relaterede aflysninger og ser frem til, at vi alle kan mødes i det nye år og gennemføre de planlagte aktiviteter.

Sim Uu’s 20 års jubilæum skulle have været markeret i forbindelse med julefrokosten i år, som desværre også måtte aflyses. Vi planlægger i stedet for at markere det i det nye år.

Med tak for det snart forgangne år ønskes I og jeres familier en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

Sim Uu Bestyrelsen